Nackhälleskölden (se teckning)



Bronssköld,
Funnen år 1865 i Halland, beskriven af Hr W. Boye.
Å egorna till hemmanet N:o 2 Nackehälle i Spannarps socken af Himle härad, fanns vid torfgrafning, 6 fot under jorden, en bronssköld, hvilken, kronan till inlösen hembjuden, nu förvaras på Riks-Museum. Det första fynd af detta slag inom Sveriges landamären, utmärker sig denna sköld framför de fyra, hvilka förefinnns i Museum för Nord. Oldsager i Köpenhamn, genom prydligheten och mångfalden af det derå anbragta drifna arbetet. Skölden ansågs derföre förtjena en omståndlig och comparativ beskrifning. En ung dansk arkeolog Herr W. Boye, ledamot af föreningen, har benäget verkställt detta, med ledning af, genom vår unge nitiske fornforskare, D:r 0. Montelius i Upsala, erhållna ljusbilder af sköldens fram- och baksidor samt af honom och Amanuensen D;r H, Hildebrand, lemnade beskrifningar.



"Skjoldet bestaaer af en meget tynd Broceplade, som öiensynligt er tildannet ved Hamring, thi Mærkerne af Hammerslagene ere endnu kjendelige paa dets Bagside. Det er ovalt, næsten cirkelformet (paa den ene Side er det nemlig 70,3 ctm. 1) og paa den anden 67,7 ctm. i Tvermaal), samt convext paa Forsiden og concavt paa Bagsiden saaledes, at Forsiden har havt den störste Höide (9,5 ctm.) paa Midten af Bukkelen. Dog er det fladt i Kanten, hvis Rand man har styrket ved at omböie den fortil som et huult Rör, hvilket er 0,7 ctm. i Tvernaal, medens Skjoldet i övrigt kun er 0,7 ctm. tykt.

Fra Midten af Forsiden springer en oval Bukkel frem, der er udhamret fra Bagsiden; den er på Midten 2,5 ctm. höi samt indvendigt 8,9 ctm. lang og 4,7 ctm. bred - altsaa mærkværdig lille. Lodret paa dens Længdeaxe og tvers over dens Midte er paa Bagsiden anbragt et udad buet, 2 ctm. tykt Haandtag; det bestaaer af et Stykke Bronceblik, der er bukket sammen til et fladt Rör, og er paa en plump Maade befæstet til Skjoldet ved et over hver af dets Ender lagt Stykke Bronce blik, hvorigjennem der er slaaet tre Söm (det midterste af disse gaaer tillige gjennem Haandtaget), som ere slagne ganske flade paa Skjoldets Forside, saa at de næsten slet ikke hæve sig over dennes Plan.

Da den störste Afstand mellem Bukkelens og Haandtagets Indersider kun udgjör henved 3 ctm., da fremdeles Bukkelens störste indvendige Brede kun er 4,7 ctm., vil man let kunne indsee, at selv en særdeles lille haand ikke kan omfatte Haandtaget tilstrækkeligt; af en middelstor Hand kunne kun de to Tommelfingeren nærmeste Fingere fatte derom!

Skjoldet er riigt udstyret med Prydelser, som ligeledes ere af drevet Arbeide saaledes, at de ere ophöiede paa Forsiden og uddrevne fra Bagsiden, i hvilken de tilsvarende Fordybninger ere synlige.Midten optages af tre udenom hinanden anbragte, uregelmæssigt ovale Kredse, som have Midtpunkt tilfælles med Bukkelen; den inderste af disse er aaben i Siden, deremod ere Enderne paa hver af de andre forenede ved en indad gaaende, halvmaaneformet Bue, hvilken omslutter en med tre Ringe omgiven Knop; disse to concentriske Ringprydelser danne, i Forening med tre aldeles lignende Prydelser, en henimod Skjoldets Kant gaaende Række, og de synes alle at være indslagne med det samme Stempel.

Af endnu större Interesse er den yderste Række Prydelser, som bestaaer af et henved I 0 ctm. bredt Baand, hvis Kanter ere dannede af smaa Punkter; dets Ender ere adskilte fra hinanden ved tre af de ovennævnte, concentriske Ringprydelser. Det omgiver 15 staaende Fugleflgurer, adskilte fra hverandre ved to store Punkter. Enhver af disse Fugle, der uden Tvivl skulle forestille Svaner, er fremstillet i Contour ved Hjælp af meget fine Punkter i Profil med et langt og opadkrummet Næb, Kam paa Hovedet, tilbageböiet Hals, smal Krop, bred Hale samt to lave Been (det ene foran det andet) med Antydning af Tæer; indenfor denne Contour er med större Punker fremstillet: Ojet, Halsen, Kroppen, Halen (klöftet) og et Been.
Den indbyrdes Lighed mellem de enkelte Figurer er saa stor, at man ved förste Öiekast skulde antage dem alle for at være indslagne med det samme Stempel; men ved en nöiere Undersögelse viser dette sig ikke at være Tilfældet, hvorimod det er tænkelikt, at en fælles Tegning, 15 Gange, er bleven overfört paa Skjoldets Bagside, hvorpaa man nærmere har udfört Tegningen ved att indslaae Punkterne.

Da Skjoldet er fundet i en Mose, har det ikke lidt noget af Rust men er blevet forboldsviis fortrinligt bevaret; derimod er det paa flere Steder forbukket, hvilket saaledes er Tilfældet med Bukkelen, og Kanten er for en Deel itubrudt; det er dog aabenbart, at nogle af disse Beskadigelser hidröre fra Hug eller Stöd, der ere tilföiede det, forend det tabtes eller nedlagdes i Mosen, thi paa et Stad af Randen bar man i Oldtiden bödet paa en saadan Beskadigelse ved at dække den med et lille Stykke Bronceblick, som er blevet böiet om Randen, hvorpaa dets Ender ere blevne fastnittede til Skjoldet ved en gjennemgaaende Nitnagle, hvilken er bleven slaaet flad paa Forsiden paa samme Maade som de Söm hvorved Haandtaget er fastnittet.

Det staaer nu tilbage at undersöge, hvilken Tid eller Cultur denne Oldtids-Reliquie tilhörer; men forinden vilde det maaskee ikke være overflödigt at gjöre et Par Bemærkninger om dens Anvendelse.
At dette Stykke bar været et Skjold, derfor taler hele dets Form, ligesaalidt kan Metalpladens ringe Tykkelse (O,1 ctm.) svække denne Antagelse i nogen synderlig Grad, thi Metallets Elasticitet vil vistnok temmelig godt have kunnet afværge et Pilesknd eller et Landsestöd; vi skulle her blot minde om de mærkeligt tynde Træskjolde, der ere fundue i flere danske Moser (navnlig i Tborsbjerg og Nydam-Mose i Sönderjylland samt i Viemosen i Fyen) og skrive sig fra den ældre Jernalder. 2)

Derimod er det Haandtagets og Bukkelens Lidenhed, der vil kunne vække nogen Tvivl i denne Henseende. Det gjælder nemlig ikke mindre om et Skjold end om ethvert andet Vaaben, at dets Greb maa være saaledes dannet, at man kan fatte kraftigt om det med Haanden; men dette kan næppe have været Tilfældet med dette Skjold; som ovenfor fremhævet, kan dets Haantag kun omfattes tilstrækkeligt af de to Fingre, der ere Tommelfingeren nærmest, paa en middelstor Haand, og selv nok saa lille en Haand paa en voxen Mand har umueligt kunnet gribe saa fast om det som fornödent. Naar man herimod vil indvende, at de ældgamle Märker af Hug eller Stöd dog vidne om, at Skjoldet virkeligt har været benyttet som saadant, kan der paa den anden Side bemærkes, att slige Beskadigelser ei uomgængeligt nödvendigt maae antages at hidröre fra Kamp, men ogsaa kunne være fremkomne paa en anden og mere tilfældig Maade. 3)

Saafremt man nu i Henhold til, hvad ovenfor er bemærket, ikke vil antage, at Skjoblet virkeligt har været benyttet som Dækvaaben, er det jo mueligt, at det har tjent som Attribut for et Gudebillede eller Værdighedstegn för en Hövding paa samme Maade som de mærkelige og pragtfulde Öx-hamre, der ere stöbte over en Leerkjærne og umueligt kunne have været anvendte som Vaaben; der er ialt fundet fire saadanne, de to ved Eskilstuna i Sverige, de andre ved Gaurslunde (Veile Amt) i Danmark; det samme har sandsynligviis været Tilfældet med flere, ganske tynde Landsespidser, der ligeledes ere fundne i Sverige og Danmark. 4)

Det er neppe nogen Tvivl underkastet, at Skjoldet tilhörer Broncealderen, 5) og vi kunne da maaskee gane endnu et Skridt videre og henföre det til Slutniligen af denne Culturperiode. Forat begrunde dette, maae vi anföre, at der er fundet fire saadanne Skjolde 6) i Danmark, hvilke opbevares i det Kgl. Museum for de nordiske Oldsager i Kjöbenhavn; 7) de tre af dem ere afbildede i Worsaae's "Nordiske Oldsager" etc. (figg. 203, 204 a og b, samt 206) og i "Atlas for nordisk Oldkyndighed" (tabb. B. V no. 2 og 3, B. VI no. 4).
Ethvert af disse Skjolde er ligeledes dannet af en tyndt udhamret Bronceplade og udstyret med drevne Prydelser; paa det ene af dem, (Worsaae's "Nordiske Oldsager" fig. 203), sees punkterede Hoveder og Halse af Svaner, der have en mærkelig Lighed med dem paa Skjoldet fra Halland; fra dette adskille de sig deremod derved, att deres Rande ere böiede om Broncetraade, men fornemmeligt derved, at deres Bukke- ler og Haandtag , ere saa store, at der er rigelig Plads for en Nutidshand; Haandtagene ere massive paa de tre af dem, men paa det fjerde, (fig. 206 i "Nordiske Oldsager",) er det dannet af et sammenböiet Stykke Broneeblik ligesom det hallandske Skjolds.

Der er i övrigt den Særegenhed ved tre af de danske Skjolde (nemlig alle dem, der ere afbildede i "Nordiske Oldsager"), at de paa Bagsiden ere eller have været forsynede med to Öskener; det er troligt, at der gjennem disse bar været trukket Snore eller Remme til at bære Skjoldet i, naar det ej blev brugt. 8)

Det ene af dem er fundet i 1848 i en Mose ved Lummelöv paa Falster og tæt ved det var der nogle Aar iforveien fundet to Brudstykker af forskjellige Broncelurer og to Broncesværd; det er mueligt, att alle disse Gjenstande ere blevne nedlagte i Mosen paa samme tid.At saadanne drevne Broncesager i Regelen maae henföres til Slutningen af Broncealderen, ere vel de Fleste enige om att antage; de ere ialmindeliglied prydede paa en anden Maade end de stöbte og vidne om at de tilhöre en, i Henseende till Smag om end ikke til technisk Dygtighed, tilbagegaaende Periode af Broncealderen. De smagfulde Bölge- og Spiral-prydelser findes sjældent eller aldrig paa disse Gjenstande, derimod begynde Fremstillinger af Dyr at blive mere almindelige; 9) Svanehoveder förekomme saaledes paa det mærkelige, sammennittede Broncekar, som for flere Aar siden fandtes ved Rönninge i Fyen og indeholdt ti drevne Guldkar med guldomviklede Broncehandtag, der ende i Hestehoveder, samt paa de to store ved Siem fundne Broncevaser; disse sidste ere sammennittede med stor Kunstfærdighed, i det Nitnaglernes Hoveder paa deres Ydersider ere slagne aldeles flade paa samme Mande som paa Skjoldet fra Halland.10)

Hvad der yderligere stötter vor Formening om, at en stor Deel af den Slags drevne Broncesager, som nyligt ere blevne omtalte, tilhörer Slutningen af Broncealderen, ere de rige og mærkelige Fund, som igjennem en lang Aarrække ere gjorte ved Hallstatt i Övre Österrig 11). Under Jordens Overflade bar man her fondet henved 1000 Grave, sons indesluttede deels ubrændte, deels brændte og i enkelte Tilfælde endog halvtbrændte Liig; der var Intet, som tydede paa, at disse forsjellige Gravskikke vare iagttagne till forskjellige Tider, da man snart fandt ubrændte Liig oven over de brændte, snart omvendt.
Af endnu större Betydning er den Mængde Oldsager, som ere fundne ved Ligene. Af Vaaben og Redskaber (Sværd, Landsespidser, Piilspidser, Paalstave, Værktöi 0v.) förekom 809 Stykker, og af disse vare 211 af Bronce, Resten af Jern; ofte laae Bronce- og Jernvaaben samman, og man vil heraf kunne indsee, at hele denne "Kirkegaard" stammer fra en Tid, da Jernets Anvendelse till Vaaben og Egværktöi var begyndt at blive almindelig men endnu ikke havde fortrængt Broncen ganske, med ondre Ord: Fundet maa henfores til en Overgangsperiode fra Bronce- til Jernalderen, i hvilken Ligene snart ere blevne brændte, snart begravne utbrændte.

Fremdeles udmærker Fundet sig ved en stor Rigdom paa drevne Broncekar (182 Stykker), Smykker af Guld, Bronce, Rav og Glas, hvorimod det ikke kan opvise en Mönt ei heller Spor til Anvendelsen af Skrifttegn.Mange af de herhenhörende Gjenstande minde, saavel med Hensyn til Forarbeidelsen som til Prydelserne, om de ovennævnte nordiske Broncesager: de opbævede Knopper eller Punkter sees saaledes, i Friherre Ev. Sackens nys citerede Værk, paa Livbælte fig. 1 tab. IX; blandt andre af de anvendte Prydelser træffes ogsaa drevne og ophævede Fremstillinger af Mennesker og Dyr (tab. XI, figg. 1-6; tab. XXII fig. 2 og 3; tab. XXIII fig. 3; tab. XXIV figg. 4, 6-8). Den Maade hvorpaa de paa tab. XX, tab. XXII, fig. 4 og tab. XXIII, fig. 1 og 3 fremstillede Vaser ere nittede, minder i en mærkelig Grad om de ovennævnte Kar fra Rönninge og Siem ere nittede og om de fladslagne Sömhoveder paa Skjoldet fra Halland. Disse Exempler maae antages for at være tilstrækkelige til at antyde, til hvilken Afdelning af Broncealderen det skjönne og mærkelige Broneeskjold fra Halland, en sand Prydelse for Riksmuseet i Stockholm, maa henföres.

V. Boye.



1) Ved angivelsen af Dimensionerne er det franske Métre-Maal blevet benyttet, fordi dette nu er anerkjendt som Normal-Maal ved de fleste videnskabelige Undersögelser. 10 Centimeter = 4 verktum.
2)Disse Skjolde bestaae af flere Stykker, som holdes sammen ved Randbeslag og Bukkelen; fortræffelige Afbildniner deraf findes i Engelhardt's: Thorsbjerg-Mosefund,


3)Der frembyder sig her en Leilighed til at sige et Par Ord om den noget vel stærke Vægt, der af Mange er bleven lagt paa de smaa Haandtag paa flere af Broncealderens Sværd. Man har iagttaget, at saadanne Sværd ofte ere prydede med Spiraler og andre for Broncealderens skjönneste Tid almindelige Ornamenter, og deraf har man du sluttet, at netop disse Sværd ere de ældste og have tilhört et Folk med smaa Hænder, hvorpaa der da er bygget endnu videre gaaende Slutninger. Det synes dog, at slige Slutninger ere noget forhæstede; thi deels ere de fleste Sværd med korte Haandtag ingenlunde altfor smaa til at kunne bruges af Nutidens Mennesker, navnt lig nuar man tænker sig dem brugte som Stikvaaben (og de have kun sjelden. Mærker af Hug-Skuar paa Klingen), deels kjendes ogsaa större Sværdhaand- tag fra Broncealderen med Prydelser fra denne Periodes smagfuldeste Tid.


4)Herom henvises til G. Stephens's og C. F. Herbst's Afhandlinger i Aærhöger for nordisk Olfikyndighed og Historie, 1866, 1:ste H., hvor der ogsaa findes fortræffelige Asbildninger af Öx-Hamrene.


5)Saavidt vides, er der endnu ikke foretaget nogen chemisk Analyse af Metalblandingen.


6)Hermed maae ei forvexles de Skjoldplader af Bronce; som paa Midten ere forsynede med en fremstaaende Spids; de ere stöbte, ofte riigt prydede med Bölge-, Ring- og Spiral-ornamenter og antages at have været anbragte midt paa Træskjolde; en saadan er fig. 205 i Worsaae's: "Nordiske Oldsager i det Kgl. Museum i Kjöbenhavn."


7)Det störste af dem er 70,4 ctm. og det mindste 47 ctm. i Tvermaa.


8)Lignende Skjolde ere ogsaa fundne i andre Lande, navnlig England; for disse sidstes Vedkommende henvises til Archæologia (vol. XXIII, S. 92-97 og PI. XXIII figg. 1 og 2; vol. XXVII, S. 298-300, PI. XXII); de ere af drevet Arbeide, prydede med ophævede Ornamenter og have store Haandtag samt Levninger af lignende Böiler eller Öskener som de danske Skjolde.


9)At Forestillinger af levende Væsner ogsaa kunne findes paa stöbte Gjenstande fra Broncealderen, sees af Mandsfiguren paa Kniven fig. 166 og Svanen fig. 167 i "Nordiske OIdsager". jevnför den Fisk, som sees over Skibet paa Kniven fig. 171 sammesteds.


10)Karrene fra Rönninge og Siem ere fortræffeligt afbildede i P. A. Madsen's "Afbildninger af danske Oldsager og Mindesmærker", hvortil Læseren henvises.
11)See: Das Grabfeld von Hallstatt in Oberösterreich und dessen Alterthümer von D:r Ed. Freih. v. Sacken. Wien 1868.